Vi vil arbejde for at de kulturelle tilbud fastholdes og styrkes i kommunen. Museum Vestfyn er et statsanerkendt museum, der....
Kultur og Fritid
Vi vil arbejde for at de kulturelle tilbud fastholdes og styrkes i kommunen. Museum Vestfyn er et statsanerkendt museum, der formidler vores historie til både børn og voksne. Det har været igennem en rivende udvikling, som vi ønsker at fastholde.
Museet har sammen med andre kulturinstitutioners skoletjeneste bidraget til, at vores børn får nogle solide værdier med ud i verden. Dette bånd kan styrkes, således at skoletjenesten spiller en større rolle.
Musikken er en vigtig måde at være sammen på og en måde, mennesker kommunikerer på. Vi vil gerne være kendt som den førende Sang-Kommune. Der er et godt samarbejde mellem Assens Sangkraftcenter, Assens Musikskole og forvaltningen. Dette samarbejde bakke vi op om.
Det er vigtigt, at vi holder fast i vores “Kultur i Børnehøjde”, som også er med til at udvikle børn, der er gode til at udtrykkes sig eksempelvis på et lærred. Vi skal sørge for, at flest mulige får de bedste chancer for at udfolde deres evner. Samarbejde med eksterne partnere, ønsker vi os mere af. Kulturregion Fyn og SDU, havde sammen med udvalgte skoler i kommunen, et spændende projekt om filmskabelse. Andre lignende initiativer, ønsker vi os flere af.
Vi anerkender den store indsats og de mange timer, som de mange aktive medborgere lægger i foreningerne. Vores foreningskultur er et stort aktiv, da den knytter fællesskaber på tværs af kulturer og interesser. Vi ønsker, at foreninger kan benytte sportshaller, boldbanerne og svømmehallerne uden at skulle betale timepris. Pengene er bedre tjent i foreningens kasse, til at udvikle foreningen – eksempelvis til at tage et større socialt ansvar. Det skal naturligvis ikke være hallerne, der betaler prisen, og pengene kan findes i forvaltningens budget.
Kulturbudgettet er lille sammenlignet med andre kommuner. Vi vil arbejde for, at der tilføres flere penge til området, da vi tror på, at vi på socialområdet kan spare penge på den lange bane ved at styrke foreningenslivet, som herved får en præventiv indsats.
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter