Social og Sundhed

Der bliver flere og flere ældre borgere i vores samfund. I dag flytter de til store plejecentre, når de ikke længere kan blive i eget hjem. Det Konservative Folkeparti vil....

Social og Sundhed

Der bliver flere og flere ældre borgere i vores samfund. I dag flytter de til store plejecentre, når de ikke længere kan blive i eget hjem. Det Konservative Folkeparti vil gerne give vores ældre borgere mulighed for at blive i lokalsamfundet ved at etablere private bofællesskaber for dem.

Vi skal have varme hænder nok til de ældre borgere, så de får en værdig alderdom. Der skal være mindre administration og kontrol og mere tid til de ældre. Hvem kan forestille sig at skulle spise varmemad resten af deres liv?

Regler, procedurer og rapporter er der alt for meget af. Dokumentation er vigtig, men det skal også give mening.

Vi har syge og udsatte borgere, som vi skal tage bedre hånd om. Vi skal sørge for, at de kommer igennem forløbet og får den rigtige løsning første gang – hurtigt og effektivt. De kommunalt ansatte skal være uddannet og opdateret, så de har de bedste forudsætninger.